Vemb – Byen lige i smørhullet

Vemb har en enestående geografisk placering. Togforbindelser mod nord, øst og syd. Vi ligger lige dér, hvor Storåen og Lilleåen mødes.Vemb vådområde

Mod vest har vi Nissum Fjord og umiddelbart syd for byen har vi et nyetableret vådområde, der virkelig har givet naturen et pift opad.

Vi har fire gymnasier inden for 30 minutters afstand, ligesom vi har byer med mange arbejdspladser inden for samme afstand – Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing.

Vi har et rigt forretningsliv. Vi omtales som byen uden tomme butiksvinduer – og vi har flere større og mindre håndværker- og grossistvirksomheder.

I Vemb har vi en velfungerende skole med ca. 200 elever, samt en børnehave og flere dagplejere, hvor der også er plads til dine børn.Vemb

Der er et særdeles aktivt og rigt foreningsliv i Vemb. Vemb Forenede Sportsklubber, som næsten dækker alle idrætsgrene, har over 860 medlemmer – og vi er ca. 1.350 indbyggere i Vemb og omegn. Som supplement til foreningslivet, har vi en velfungerende hal, der blev nyrenoveret for 5 mio.kr. i 2015.

Her i Vemb gør vi tingene i fællesskab. Det sker bl.a. gennem Partnerskabet “Vemb Vil Videre”, hvor ca. 60 virksomheder, forretninger, foreninger og institutioner i fællesskab arbejder for at udvikle byen.

Vi er omgivet af seværdigheder, så der er spændende oplevelser helt tæt på. Oplev bl.a. herregården Nr. Vosborg, Folkeuniversitetet Skærum Mølle, Flamingo Naturpark, Fru Pedersens Have, samt ikkeVemb - børn leger at forglemme vores samlingssted “Anlægget” med den nyetablerede lege- og aktivitetsplads. Vi har også Vembs hemmelige kirkegård.

Her i Vemb kan vi ikke tilbyde industriforurening, men på visse tider af året, kan vi af og til dufte de vitaminer, som kommer fra landmændenes klargøring af deres jord.

Vi er en rar by at bo i. Vi vil gerne have flere børnefamilier til at flytte til byen – vi har flere forskellige boliger til salg under mottoet: “Spar 1.000.000 kr. på 20 minutter.

Comments are closed