Nr. Felding – Dynamisk lokalsamfund tæt på Holstebro

Nr Felding flyVelkommen til Nr. Felding!

Nr. Felding ligger 4 km. syd for Holstebro, hvilket er en afstand, der giver Nr. Felding mulighed for at være et lokalsamfund, der stadigvæk kan nyde godt af tilbuddene i en større by. Med en cykelsti til Holstebro kan vi desuden komme trygt derind. Vi ser ikke Nr. Felding som en forstad til Holstebro, men som en landsby, der kan selv!

Nr. Felding er et dynamisk lokalsamfund med skole og daginstitution, købmand, småerhverv såsom kirke, idrætscenter og ikke mindst en meget aktiv foreningskultur.

Om Nr. Felding:

  • Landsbyidyl 4 km. fra gågaden i Danmarks Flotteste Handelsby, samt områdets kulturcentrum
  • Fantastisk natur lige uden for døren i form af f.eks. Vestre Plantage, Ølgryde Plantage og Boutrup Sø
  • Byggegrunde kun 100 meter fra børnehaven og hallen, 200 meter fra skolen og 300 meter fra købmanden
  • Et dejligt lokalsamfund at bo og vokse op i, med nærhed, fællesskab og udvikling
  • Rigt foreningsliv, skole og Forenings SFH
  • Børnehave med 60 børn, naturgruppen Grønne Spirer er godkendt og tildelt Det Grønne Flag

Forenings SFH – en fremtidssikret nytænkning af børns pasningsmuligheder

Skolen og foreningerne i Nr. Felding bekæmper “ulvetimen” i familiernes hverdag, ved at give børnene fra 0.-4. klasse idræt om dagen i SFH’en. Forenings SFH er et samarbejde mellem en SFH og foreninger om at udbyde fritidsaktiviteter til børnene i 0.-4. klasse i SFH tiden. Konceptet resulterer i, at der er mere Nr. Felding Forenings SFHro og tid til samvær i familierne efter skoletid, og aktiviteterne virker sundhedsfremmende og forebyggende på børnenes inklusion, indlæring og udvikling. Derudover er det ældre elever fra Nr. Felding Skole, der sammen med pædagoger står for aktiviteterne i Forenings SFH’en. De uddannes til såkaldte ungledere i samarbejde med DGI.

I Nr. Felding er der bl.a. følgende aktiviteter for børnene i Forenings SFH:

  • Fodbold
  • Håndbold
  • Badminton
  • Gymnastik
  • Karate
  • Skak
  • Hockey
  • Golf
  • Basket
  • Zumba

Projektet Forenings SFH er en stor succes, som er ved at blive implementeret mange steder i landet. Der er fordele ved konceptet for både børnene, familien, foreningerne, skolen, SFH’en, samt lokalsamfundet. Det er samarbejdet mellem pædagoger og de frivillige i foreningerne omkring aktiviterne, der sikrer de bedst mulige rammebetingelser for, at alle børn kan deltage. Konceptet Forenings SFH er udviklet og implementeret af Nr. Felding Skole og Nr. Felding GIF, i samarbejde med Holstebro Kommune, DGI Vestjylland og VIA University College Holstebro.

På Forenings SFH’ens hjemmeside kan du finde projektbeskrivelse, resultatrapport, aktivitetsskema m.m.

Kontaktoplysninger: www.foreningssfh.dk

Comments are closed