Hogager – Marked, hygge og fællesspisning

Hogager Marked i augustI vores landsby bor både børn, unge, voksne og ældre – og her er plads til alle. Vores samlingssteder i byen er vores Borger- og Kulturhus, legepladsen eller sportspladsen med fodboldmål. Derudover har vi en utrolig smuk og unik kirke.

Landsbyens borgerforening holder kontakten til kommunen – og sørger for forskellige arrangementer i løbet af året – dette er medvirkende til at styrke og bevare det gode sammenhold, der er i landsbyen.

Hogager har et aktivt menighedsråd, der samarbejder med Skave og Borbjerg. De arrangerer gudstjenester, koncerter og fællesspisninger.

Hogager GF, som er den lokale håndboldklub med tilhørsforhold i den nærliggende Skave Hallen, afholder hvert år i august Hogager Heste- og KræmmermHogager Kirkearked. Det er en uges festligheder med ca. 200 stande, forskellige aktiviteter i teltene, markedsrevy og omkring 30.000 besøgende.

I Nørre Feldborg Skov, som ligger ca. 3 km. fra Hogager, er der et lækkert friluftsområde med et stort shelter, militær forhindringsbane og børneforhindringsbane, samt flere løbe- og cykelruter. I skoven er også et hyggeligt område ved Hogager Dam, hvor det er oplagt at tage ud en eftermiddag med picnic. Der er borde/bænke og grill.

Hogager og Skave, som ligger 4 km. væk, har et tæt samarbejde. I Skave er der flere indkøbsmuligheder, en sportshal, skole og børnehave.

Byfest HogagerVi hilser nye naboer velkommen! Især naboer, som vil vores sammenhold og som vil deltage aktivt i vores lille samfund. Et samfund, hvor vi bakker hinanden og byen op, hvor vi ser en værdi i at hilse på naboen og hvor børnene trygt kan færdes.

Få mere information og inspiration ved at komme forbi os, ved at kontakte Borgerforeningen på hogagerborgerforening@gmail.com eller tjekke vores hjemmeside www.hogager.eu

Comments are closed.