Et godt sted at bo

Uanset om du er til landlige omgivelser, udsigt til hav eller fjord eller foretrækker livet i byen, så finder du det hele i Holstebro Kommune. Her kan du altid finde et godt sted at bo, og området byder på et varieret udbud af boliger, og hvis du har lyst til at bygge selv, har kommunen en række attraktive grunde til salg.

Hyggelige Holstebro

IMAG6362Holstebro er hovedbyen i Vestjylland, og byder på et spændende kulturliv og et livligt handelsliv. Holstebro er for eksempel i 2014 – for femte gang i træk – blevet kåret som Danmarks Flotteste Handelsby. Under fanen Fritidsliv kan du finde inspiration til nogle af de mange ting du kan lave i byen.

I Holstebro er der gode muligheder for at finde drømmeboligen. Byen indeholder alt fra villaer med udsigt over Vandkraftsøen, hyggelige parcelhuskvarterer og lejligheder i den livlige midtby eller i roligere boligområder, hvor du er tæt på indkøbsmuligheder, børnehaver, skoler og naturen. Med andre ord vil du altid kunne finde en bolig i Holstebro uanset smag og prisklasse.

Levende lokalsamfund

??????????????????????Rundt i kommunen ligger hyggelige byer og landsbyer, hvor der er mulighed for at finde attraktive boliger, som ofte er i et lidt lavere prisleje end inde i Holstebro.

Stationsbyerne Vinderup, Ulfborg og Vemb giver let adgang til og fra hjemmet. Vinderup og Ulfborg er de to største byer i kommunen, næst efter Holstebro og alle tre byer har et aktivt lokalmiljø, med foreningsliv, handel og engagerede borgere. Thorsminde ved Vesterhavet har sin egen charme, ligesom de meget aktive landsbyer Mejrup, Mejdal, TvisNr. Felding, Skave og Borbjerg.

Idom-Råsted, der i 2009 blev kåret som Årets Landsbysamfund af Region Midtjylland er også en lokal perle.

Holstebro Kommune arbejder for at sikre udvikling i landdistrikterne og for at der også sker udvikling i de mindre byer ved eksempelvis at støtte de mange ildsjæle rundt i kommunen, som sætter gang i mange spændende aktiviteter og arrangementer. Så hvis du ønsker at bo i et mindre lokalsamfund, hvor der er højt til himlen og et tæt sammenhold, behøver du ikke kede dig.

Comments are closed