Marts

Gokart

Hold en vild og sjov dag for voksne på Wild n’ Fun. Saml vennerne til en aktiv dag med masser af løjer. Prøv blandt andet gokart, bungee-run, sumo football, eller lasergame.

Link: Wild n’ Fun

 

Løbetur i Sir/Lyngbjerg Plantage

Oplev de første spæde forårstegn på en løbetur i Sir/Lyngbjerg Plantage.
Der er både en tre kilometers rute og en fem kilometers rute, hvoraf den længste kan påbegyndes fra Sir Lyngbjerg Centret, på Sirvej 4b. i Krunderup ved Holstebro.

Link: Sir/Lyngbjerg Plantage

 

Cafébesøg

Besøg en af Holstebros hyggelige caféer og få nogle timer i selskab med forskellige lækkerier og nogen du holder af. Kombinér eventuelt cafébesøget med en gåtur ad Hjertestien på ca. 5,3 km. Stien har sit udgangspunkt i Holstebro Lystanlæg og går fra anlægget via Snerlevej til Hornshøj. Herfra igennem Østre Plantage til Folkeparken ved TV Midt/Vest og slutter gennem Lunden til Lyngbakken og Hulvejen og tilbage til Anlægget.

Link: Vis vej

 

DGI´s forårsopvisning

Oplev DGIs flotte og imponerende forårsopvisning, der altid finder sted den første weekend i marts i Idrætscenter Vest i Holstebro.
Her kan du opleve fede spring og fantastisk dygtige gymnaster og selv blive inspireret til at udvikle dine evner.

Link: Forårsopvisning

 

Ud at spise

Hvis du trænger til lidt forkælelse eller simpelthen bare ønsker at slippe for opvasken, er der mange forskellige spisesteder i Holstebro Kommune. Her finder du alt fra det helt enkle til avanceret gourmet og alt fra fastfood til sund og lækker mad.

Link: Restauranter i Holstebro

 

Litteratur – tro – eksistens

Har du lyst til at læse bøger? Vil du gerne dele læseoplevelser med andre? Så er bogcafé i Sognehuset i Holstebro en mulighed.
En mandag om måneden fra 19-21 mødes deltagerne i Sognehuset og taler om månedens bog. Bogen kan afhentes til låns ca. en måned før caféaftenen, så du behøver ikke købe den.

Link: Bogcafé

 

Rugby i Holstebro Rugby Klub

Er du til rugby, eller kunne du tænke dig at prøve, er der en rugby klub i Holstebro. Rugby er en fysisk hård og krævende idræt med megen fysisk kontakt. Spillerne bruger ingen eller kun begrænset beskyttelse, og der er derfor stærkt fokus på spillernes sportslige optræden, og spillet anses for at være en “gentleman sport”.

Link: Holstebro Rugby Klub

Comments are closed