Kulturoplevelser

TorvemarkedHolstebro05.06.2010 020I Holstebro Kommune finder du som tilflytter hurtigt ud af, at der er et væld af forskellige oplevelsesmuligheder. Mange af dem vil du som abonnent kunne læse om i Dagbladet Holstebro, eller i den husstandsomdelte, gratis ugeavis Holstebro Onsdag. Påvisitholstebro.dk, kultunaut.dk, KulturSpot.dk og Night Out Holstebro kan du også finde information om en stor del af de ting der sker i Holstebro Kommune. Uanset om du til teater, ballet, musicals, klassisk, rock, stand up eller hellere vil en tur i byen, på museum eller på plantemarked, så byder Holstebro Kommune på det hele.

Nedenfor finder du et udvalg af de steder hvor du kan finde kulturoplevelser i Holstebro Kommune. Oversigten er kun til inspiration og er langt fra fyldestgørende for alle de muligheder der er.

Musikteatret

DTA-2I Holstebro by ligger Musikteatret, som siden åbningen i 1966 har haft over 10 millioner gæster. Musikteatret spænder bredt i sit program, og tilbyder alt fra teater, musicals, koncerter og stand up. Musikteatret huser også sit eget egnsteater: Black Box Theatre, som løbende har egne opsætninger på programmet.

Knudsen

BaggrundKnudsens2Knudsens, som er en utrolig smuk, gammel teatersal, der ligger tæt ved gågaden Nørregade, hører under Musikteatret. Salen har en fantastisk akustik, og den er nænsomt renoveret, så den gamle charme og skønhed er bevaret. På Knudsens er der mange forskellige kulturelle arrangementer og aktiviteter. Blandt andet koncerter, teater, dans, opera, revyer og shows og meget andet. Knudsens rummer kun plads til 240 personer, og der er derfor tale om en intim oplevelse for publikum i nogle pragtfulde omgivelser.

Poesi på en torsdag

Poesi på en torsdag er et lyrikarrangement, hvor publikum kan møde dansk eller udenlandsk poesi live. Tre gange i foråret – februar, marts, april – og tre gange i efteråret – september, oktober, november – hver gang den første torsdag i måneden – inviteres en dansk eller udenlandsk digter til oplæsning af egne digte på Poesi på en torsdag. I forbindelse med oplæsningen finder en række andre aktiviteter sted. Der er oplæsning af Månedens digt, optræden med Odin Teatrets Husorkester og andre orkestre og musikere. Poesi på en torsdag finder oftest sted på Knudsens, som ligger ca. midt på gågaden i Holstebro. Det kan anbefales at købe billet i god tid.

Odin Teatret

OdinTeatretNår man siger Holstebro, vil mange også sige Odin Teatret. Odin Teatret er et internationalt anerkendt teater, som udover egne forestillinger også er en af hovedaktørerne i Holstebro kommunes kulturelle profil. Odin Teatret er blandt andet arrangør af Holstebro Festuge, hvor byens borgere og rum bliver inddraget i en række forskellige teaterforestillinger og events.

Operaen i Midten

Udover Odin Teatret og Black Box Theatre, så huser Holstebro også Operaen i Midten, hvis formål er at skabe musikdramatik på et højt kunstnerisk og kvalitativt niveau. Operaen i Midten har stor fokus på børn, og en del af deres forestillinger er henvendt til børn helt ned til førskolealderen.

Teatret Sløjfen

Har du en skuespiller eller sanger i maven, har mulighed for selv at deltage i teaterforestillinger i Holstebro. Teatret Sløjfen opfører hvert år velbesøgte sommerforestillinger i Holstebro Lystanlæg. I november afholdes optagelsesprøver, og op imod 150 frivillige hjælper hvert år til foran og bag scenen. Forestillingerne har ofte en stor del børneroller. Blandt andet har Sløjfen spillet Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter, De tre Musketerer og Frøken Nitouche. Teatret Sløjfen har desuden et Ynglingehold, hvor helt unge talenter mellem 10 og 13 år kan udvikle sig.

Rock i Holstebro og Klassiske Dage

DADI Holstebro Kommune kan vi sagtens trække de store navne til. Både når det gælder rock og når det drejer sig om klassisk musik. Rock i Holstebro finder hvert år sted i juni og er en folkefest med tidens store navne. Klassiske Dage er en stor og velbesøgt klassisk musikfestival, som giver mulighed for at opleve helt store verdensberømte musikere, som man ellers normalt skal til de store scener i København eller udlandet for at opleve. Klassiske Dage finder sted hvert år i den første uge af oktober.

Hjerl Hede

Hjerl HedeFrilandsmuseet Hjerl Hede er altid et besøg værd for både børn og voksne. Hjerl Hede er et spændende frilandsmuseum, hvor du kan få et godt og oplevelsesrigt indblik i livet i Danmark for ca. 200 år siden. I sommerperioden og ved juletid er der levendegørelse på Hjerl Hede og her er det særligt interessant at komme på besøg. Det er også muligt at søge om selv at blive en del af levendegørelsen.

Strandingsmuseum St. George

Strandingsmuseet er et marinarkæologisk museum, som blandt andet fortæller den barske historie om verdens værste stranding, som skete juleaften 1811. Her strandede og forliste to engelske linjeskibe i den voldsomme storm og næsten 1400 mænd og drenge druknede i bølgerne. Kun 17 blev reddet. På strandingsmuseet kan du opleve en unik samling af ting, dykkere har hentet op fra vragene. Du kan også opleve hvordan redningsvæsnet blev udviklet, som følge af strandingen.

Holstebro Museum

HolstebroMuseumHolstebro Museum har spændende særudstillinger og har interessante faste udstillinger, hvor du blandt andet kan opleve en udstilling af legetøj fra den 19. og 20. århundrede, en samling af våben og andet militaria med tilknytning til Jyske Dragonregiment, en samling af våben og andre genstande fra 2. Verdenskrig og en interessant udstilling om jernstøberi i Danmark i 19. og 20. århundrede. Holstebro er jo blandt andet kendt for det store Valdemar Birn Jernstøberi, hvilket gør det særlig oplagt at opleve udstillingen på Holstebro Museum.

Herregården Nr. Vosborg

NoerreVosborg_DSC6225Herregården Nr. Vosborg er et kulturelt kraftcenter. De smukke bygninger er blevet restaureret og hovedbygningens stuer, køkken og sale er genopstået i al deres glans og herlighed. Ladebygningerne er også restaureret og er i dag både seværdige i sig selv og i forbindelse med de mange kulturelle arrangementer der foregår i dem. Året rundt er der spændende aktiviteter som koncerter, udstillinger, rundvisninger, m.m., ligesom herregårdens søndagsbrunch med de mange lokale råvarer er et must, hvis weekenden skal have et lækkert indslag.

Kulturarv i landskabet

???????????????????????????????I Holstebro Kommune er rig på kulturarv, der bare ligger og venter på besøg, og som er tilgængelig så godt som året rundt. Tag en forlænget weekend ud af kalenderen og gå hele strækningen på en af de to Pilgrimsruter i Holstebro Kommune, eller tag cyklen eller bilen rundt til nogle af de interessante steder. Du kan få brochurerne med rutebeskrivelserne til Pilgrimsruterne på Holstebro Turistbureau, hvor de også er behjælpelige med de andre brochurer, som kan fortælle dig om hvor du ellers kan opleve kulturarv.

Comments are closed.