Foreninger og klubber

Et aktivt foreningsliv bringer mennesker sammen

DSC_0060_redigeret_Download_til_pressebrug_RGB_5592Uanset om du er til håndbold, fodbold, kajak, dans eller speedway, så byder foreningslivet i Holstebro Kommune på gode muligheder for et godt fritidsliv. Der er et meget aktivt foreningsliv med ca. 500 foreninger i Holstebro Kommune, hvor du i fællesskab med andre kan dyrke dine interesser, uanset om det er sport, politik, kor, socialt arbejde, aktiviteter i naturen, musik eller noget helt andet. I Holstebro Kommune kan du nyde godt at et særligt velfungerende idrætsmiljø. I 2013 blev Holstebro Kommune kåret som Årets Idrætskommune af Danmarks Idrætsforbund, hvilket blandt andet blev begrundet med at Holstebro Kommune arbejder systematisk og strategisk med at styrke og forbedre idrættens vilkår. Foreningerne er også et godt mødested, hvis du har lyst til at lære nye mennesker at kende og giver også mulighed for at få et godt netværk.

foreningsportalen kan du finde foreningerne og læse mere om de mange aktiviteter. I Foreningsportalen kan du også booke og søge efter ledige tider i lokaler på skoler og idrætsanlæg.

Se også linksamlingen på studiebyholstebro.dk, hvor du kan finde både sports- og fritidsklubber, løberuter og meget andet.

Teatret giver tætte relationer

OdinTeatretHvis du har interesse for teater, er der gode muligheder i kommunen. Det mest kendte amatørteater er Teatret Sløjfen, der har leveret gode teateroplevelser i mange år. Sløjfen, som er et friluftsteater der spiller på scenen i Lystanlægget i Holstebro, har deres hovedforestilling hvert år i juni, lige før sommerferien og har mindre forestillinger fordelt over året. Genren er primært musicals. Der er hvert år optagelsesprøve til forestillingerne ca. et halvt år før premieren. Hvis du er kreativ med en symaskine, en hammer eller en pensel, eller er god til at sætte hår eller lægge make-up, er der som regel også brug for folk til at stå for alt det praktiske bag scenen til kostumer og kulisser m.m. Det er både børn og voksne, som er med i forestillingerne.

Bandklub og meget mere på Musikskolen

DTA-2Er du 10 år eller ældre og interesseret i at spille sammen med andre, har Holstebro Musikskole en Bandklub, hvor du har mulighed for at spille sammen med folk på dit niveau. På Holstebro Musikskole finder du mange muligheder for at dyrke din musikinteresse sammen med andre, uanset om du er barn eller voksen.

Team Tvis Holstebro

Team-Tvis_Ann-GretheUd over at have nogle af Danmarks bedste håndboldspillere som en del af Team Tvis Holstebro, og ud over at klubben er leveringsdygtig i spændende håndboldkampe, er der også mulighed for at blive en del af de frivillige i TTH. Ved at blive frivillig, bakker du både op om Team Tvis Holstebro, men også om idrætslivet i Holstebro Kommune, hvor TTH er førende. Der er ca. 125 frivillige, så her har du også rig mulighed for at møde nye mennesker.

Comments are closed